Fra 1. søndag i advent, den 27. november 2011 vil der være opstillet en særlig indsamlingsbøsse ved udgangen i Glamsbjerg Kirke. Menighedsrådet ønsker at bruge de indsamlede midler til en folkegave til Glamsbjerg Kirke. Det overordnede mål er at forskønne kirken, og menighedsrådet håber at kunne indsamle midler til et nyt sæt altersølv. Har man lyst til at støtte dette formål, må man også meget gerne donere et beløb på vores konto i Vestfyns Bank, reg. nr. 6851, konto 161679. Husk at mærke en donation "Jubilæum". Alle bidrag modtages med lige stor glæde og tak for støtte.