Køng Sogn - Køng Kirke - Glamsbjerg Kirke

Køng kirkegårds to afdelinger

Den traditionelle afdeling,

hvor der er mulighed for:

 

·         Kistegravsted

·         Urnegravsted

·         Urneplæne med plade i matsleben granit

·         De anonymes grav

 

 

 Parkafdelingen,

hvor der er mulighed for kiste eller urne i plæne med natursten i et lille bed.

Denne afdeling er et område af Køng kirkegård, der er tilsået med græs, adskilt af hække og høje træer. Græsset slås som plæne, hækkene klippes på to sider og i højden. Om efteråret fjernes nedfaldne blade og grene fra træerne jævnligt.

I afdelingen placeres kister og urner i plænen.

Gravminder anbringes opretstående. Højden må ikke overstige 50 cm. og bredden ikke over 60 cm. Mindet skal være natursten. Der må være højst en glat flade. Der skal tages hensyn til afdelingens karakter af naturområde. Gravminderne skal placeres parallelt med hækkene.

Gravstederne renholdes af kirkegårdspersonalet. Betaling af dette i en fredningsperiode foretages ved oprettelsen.

Gravmindet kan anlægges med græsset gående helt op til dette eller i et bed på max 30 cm. i bredden og 30 cm. i dybden foran gravmindet.

Gravminde og bed må ikke overstige 70 cm. i dybden målt fra hækken.

Bedet må kun tilplantes med etårige planter og pyntes med gran. Sættes der kantstne i bedet, skal stenene være i plan med græsset. Bedet må ikke dækkes med flis, sten eller anden belægning.

Gravsteder kan udlægges som dobbeltgravsteder såfremt dette ønskes.

Der kan ikke reserveres gravsted til fremtidig brug i afd. R. Kirkegårdsudvalget og kirkeværgen kan dog give tilladelse til en foreløbig reservation af gravsted til fremtidig brug i afd. R gældende i 3 måneder.

Erhvervelse af gravsted

 

En førstegangserhvervelse af et gravsted med indtil 2 gravpladser, er

vederlagsfrit for personer der tilhører Folkekirken, og som har bopæl i sognet.

Gravpladser derudover erhverves for et mindre beløb, som gælder for hele fredningsperioden.

Fredningstiden for kistegravplads er 25 år.

Fredningstiden for urnegravplads er 10.

Der kan oprettes legater for vedligeholdelse svarende til fredningstiden.

Fredningstiden er den tid der skal hengå, inden gravstedet igen må bruges.

Perioden kan forlænges udover fredningsperioden. Det samme gælder for oprettelse af legat for vedligeholdelse.

Reglerne for gravstedets anlæggelse fås ved henvendelse til graveren.

vedligeholdelse af kiste- og urnegravsted

Såfremt de pårørende selv ønsker at passe deres gravsted, skal der ikke erlægges betaling.

Der må ikke anvendes kemiske ukrudtsmidler.

Der kan træffes aftale om pasning af kiste/urnegravsted for et aftalt tidsrum. Aftalen træffes med graveren. Regning derfor udsendes af graveren, med de til enhver tid gældende takster.

Vedligeholdelse af kister og urner i fællesplæne

Vedligeholdelse af urner og kister med plade i plæne, de ukendtes grav og parkafdeling, foretages af graveren.

For dette skal der oprettes et legat, hvor der indbetales et beløb som dækker pasning og vedligeholdelse i fredningsperioden. Oplysninger herom fås ved henvendelse til kirkeværgen.