Menighedsrådet - et frivilligt, spændende, ulønnet og alsidigt arbejde.

I 1903 blev det ved lov vedtaget, at kirkerne skulle have en vis selvstyring. Derfor oprettede man menighedsrådene ved samtlige kirker. Menighedsrådene er de selvejende kirkers bestyrelser.

Menighedsrådene vælges hvert 4 år. Antallet af medlemmer, afgøres ud fra sognets størrelse.

Når en person vælges til menighedsrådet, skriver han/hun under på dette løfte:

"Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst."

Meget kort kan siges, at menighedsrådets opgaver er:

Administration og forvaltning af kirkens bygninger og økonomiske midler
Medbestemmelse omkring gudstjenester bl.a. bestemme hvilken gudstjeneste-ordning, der skal bruges
At være arbejdsgiver for kirkens ansatte (præsterne er dog uafhængige af rådet i embedsførelse)
At indstille hvilken ansøger, man helst vil have ved ansættelse af præst
At skabe gode rammer om det kirkelige liv i sognet og være drivkraft bag forskellige kirkelige aktiviteter i sognet

I menighedsrådene nedsættes forskellige udvalg. Her skal til eksempel blot nævnes kirkegårdsudvalg, aktivitetsudvalg, SMUK-udvalg og bladudvalg.

Menighedsrådet har meget vide rammer for, hvilke opgaver det kan varetage i sognets interesse. Rådet kan gennem sit arbejde være med til at gøre kirken til en levende del af sognet og til et sted man samles for at deltage i et fællesskab omkring forskellige aktiviteter og arrangementer indenfor det kirkelige liv i sognet.